SØNDERGÅRDS DAWSON

SØNDERGÅRDS DAWSON

Dawson blev født 08.06.2006

I 2005 besluttede vi at Dodo igen skulle i fol og hvorfor ikke bruge alle sparepengene og bruge superhingsten BH Don Schufro.  Hvis man vil avle godt, skal man jo også bruge de bedste, er der nogle der siger.

Som sagt så gjort - Dodo kom i fol, dog skulle der lige klemmes en enkelt tvilling før alt var OK. 
Ellers gik alt efter planen og i juni lød alarmen så igen.
Dodo folede igen ved 20-21 tiden om aftenen og Gunnar hjalp kun en smule og så dukkede Dawson ellers op.  Mørkerød som sin far (der er også mange røde heste i Dodo's afstamning) og med lidt hvid i hovedet op på næsen og 1 enkelt hvidt bagben.
Hans forben var lidt i sabel facon og han måtte have lidt hælp til at få dem rettet ud, men en uge med Craig's hjemmelavede forsko og det var i orden.

Da Dawson var 1 år var han jo stadig hingst og han så godt ud, så Michael tilbød at vi kunne få ham til Skærbæk på græs og sammen med en flok andre hingste.  Det var dejligt og da han var 2 prøvede vi at tage ham med til forbesigtigelse på Vilhelmsborg.
Vi regnede ikke med, at han blev udtaget og det blev han da heller ikke.   Som Bjarne Nielsen sagde; Lidt for tung type
Men vi er nu ligeglade, for vi ved at vi får en fantastisk dressurhest med et supert temperament og det er det vigtigste for os.
Nu er han kommet hjem fra græs på Rømø og Michael har været oppe på ham og det ser lovende ud.
Så Bjarne, vi ses måske alligevel i Herning - til Championater
Nå, man har jo altid lov til at drømme...



Billedet er fra 2008 - Forbesigtigelse på Vilhelmsborg

JUNI 2010

JUNI 2010

Dawson er fuld sving med at blive sat i form til eftersommeren. 
Han skal startes i Championaterne og vi(jeg) har store forhåbninger til ham.
Iflg. Michael, er han utrolig nem at have med at gøre og vil gøre omtrent alt for sin rytter.


Han er vokset enormt siden vi så ham sidst - han er vel omkring 1,70 m nu og vokser vel nærmest stadig.
Hans storebror, Wesley, voksede til han var omkring 6 år, men vi håber dog at Dawson stopper inden da.




AUGUST 2010

Her den 29 august skal Dawson så starte til Championat i Nr Hostrup i Sdr Jylland.

Her i huset er vi meget spændte på at se ham igen - har ikke set ham siden sidst i juni og der er forhåbentlig sket store fremskridt.
Billeder følger snarest.

Championat 29.08.2010

Championat i Nr Hostrup

Idag startede vi så her fra Randers kl. 06.00 for at køre til Nr Hostrup i Sdr Jylland.  Klassen startede kl 08.00 og vi ville gerne ned for at se de andre startende.
I den første omgang startede L'Espoir fra Per Skjærbæk og det kunne vi godt se, at det matchede vi nok ikke helt, meen...
Straks derefter begyndte det at regne og det stod faktisk ned i stænger , så banen, der var anlagt af tung sand, blev som en dyb, dyb sandstrand.
Hestene sank langt ned og konkurrencen burde faktisk være flyttet over på en anden bane.  Ikke kun min mening, skulle jeg hilse og sige...

Nå, men Anja Hahn Højgård og Dawson kom på banen i et af de sidste hold og de gjorde det flot.  Han var noget skeptisk overfor alle de mennesker og den hestetransport, som dommerne stod i, så han spændte lige vel meget og det affødte selvfølgelig, at det ikke var perfekt, men det var første gang han var til stævne, så vi er meget fortrøstningsfulde.
Hans karakterer endte på 7,68 og det var jo ikke nok til at gå videre, da det var karakteren 8.

Dog fik han et 8 tal i skridt og resten ved vi, at det vil blive bedre.

Så måtte vi glæde os over, at Michael Højgård fik 2 andre med i mellemrunden.


Overskrift 1

Egnethedstest 2. oktober 2010

Lørdag morgen tog vi så igen afsted med madkurven pakket.  Denne gang til Sdr Hygum - også i det sønderjydske - dog skulle vi først være der kl 10.00, så det var til at holde ud.

Dawson skulle ind på det første hold og deriblandt var der også en vidunderlig hest efter Don Romantic ( som også endte med at blive nr 2).  Anja og Dawson gjorde det helt fint, desværre gik han over i pas skridt i et kort øjeblik, men det var nok til at dommeren så det og så var de karakterer ødelagt.
Han var dog mere rolig denne gang - blev kun bange 1 enkelt gang og han er bare sådan en god hest.

Nå, men der er ikke flere konkurrencer for ham i år og så må vi jo se igen næste år, hvis ikke der er andre der også syntes at han er en dejlig hest og gerne vil eje ham...

JANUAR 2011

Nu går Dawson in i sit 5 leveår, så nu begynder voksenlivet.  Vi havde godtnok håbet, at det var med en ny ejer og rytter, men sådan skulle det ikke være.
Egentligt underligt, at et Don Schufro afkom ikke er så let at sælge. 
Han er iflg Michael en utrolig dejlig hest at ride, vil fremad, yder sit bedste hver gang og gerne mere.  Yderst lærenem og er generelt let at ride.
Nu må vi så se, om der bliver tid i Skærbæk til at tage ham med til nogle stævner.

APRIL / MAJ 2011

Nu bliver Dawson snart 5 år og er da godtnok i fremragende fremgang.  Vi var nede for at kigge til ham her i påsken og se ham gå under Michael.  Der er da godtnok sket noget siden Oktober 2010 -  fyldt med muskler og bare fremadgående.

Michael rider ham fremragende og hvor ville det være fedt at se ham til et stævne med Michael på ryggen.  Nå, vi får se.

Overskrift 1

FLYTTET TIL HESSELHØJ PÅ FYN

Dawson blev i foråret røntgenfotograferet og der blev i den forbindelse fundet en lille mus i venstre bagben.  Den er nu opereret ud nede på Højgård Hestehospital og dyrlægen siger, at alt er i orden nu og der var ingen skader eller mén af den, så det er bare OK nu.  Han var også perfekt i både ryg og alle andre steder, så nu er der ingen forhindringer for, at han skulle blive solgt.  Optræning er lige begyndt igen, så nu må vi se....

Han er flyttet over på Hesselhøj Ridecenter, hvor Michael har fået arbejde hos Hans Jørgen Hoeck.  Det skal nok blive godt - vi er i hvert fald fulde af fortrøstning og håber det bedste.

DAWSON ER BLEVET SOLGT

Dawson har nu i ca et år stået på Hesselhøj, hvor Michael har redet ham og han er nu en fremragende hest.

Heldigvis var der en som kunne se disse kvaliteter og han er nu solgt til Helle Hviid Pedersen i Barsmark.  Her skal han gå og hygge sig og også bruges som dressurhest.
Forhåbentlig skal han starte stævner og så er vi klar her fra Randers, til at komme og kigge på...

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

11.08 | 23:55

Hej
Dejligt billede af 'min gamle tøs'. Hun ser jo stadig godt og opmærksom ud. Herligt.
Gi hende et lille kram og en guffer
Lisbeth

...
30.03 | 12:05

Hej du, det går meget bedre og nyder også foråret og solen.

...
29.03 | 20:49

Hej Helle hvordan går det. Med ryggen går du og nyder foråret Ingelise

...
10.11 | 20:31

Kære Helle tillykke med fødselsdagen glæde. Mig til vi ses mange hilsner. Også til gunnar Ingelise

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE